Leg og spil badminton med dit barn

Familiebadminton

Familiebadminton er for jer, der vil dyrke motion sammen med jeres børn.
I deltager på et hold søndag kl. 9.30 - 10.30, hvor de familier der møder op den enkelte søndag spiller og leger badminton på en sjov og lærerig måde. 


Børn fra 5 år til og med 10 år kan deltage.
Vi anbefaler at en voksen max har 2 børn med, da det er dig der spiller sammen med dit barn. 

I kan gratis komme og prøve familiebadminton et par gange. Og vi har ketchere I kan låne.
Så mød blot op søndag kl. 9.30
En instruktør fra DGI har hjulpet holdet i gang. Vi benytter konceptet MiniTon som indeholder badmintonrelaterede lege, motoriske øvelser og spil med kecher og fjerbold. Vi twister det så de voksne også er med og får sved på panden. Familier vælger og planlægger nu på skift  2 - 3 små aktiviteter i løbet af timen, som I alle laver fælles. Aktiviteterne er i materialet MiniTon som vi har købt til familiebadminton, og er meget let at planlægge.

Er du klar på at have kvalitetstid sammen med dit barn, få sved på panden og spille en masse badminton? Så kom til Familiebadminton hos os. Vi glæder os til at få dig og dit barn med på holdet!
Voksne medbringer egen badmintonketcher, børnene får en ketcher med i kontingentet.

Sæsonen går fra søndag 11. september til søndag den 17. juni 2023, og der er ikke træning i skolernes ferier.
Der kan også være enkelte aflysninger, hvis vi får aflyst vores tid pga. andre arrangementer i Mølholmhallen.

Vores kontingent består af 2 dele, et årligt klubkontingent og et aktivitetskontingent pr. aktivitet du deltager i.  Læs om kontingenter og priser her: Kontingenter

Nye medlemmer kan gøre det her Opret medlemsskab 

Spørgsmål og hjælp vedr. indmeldelse og booking: Kirsten Kofoed, kirsten@kofoeds.dk, 25474686